2004

6. september 2004 begyndte det for alvor at gå ned af bakke for Amon. Torsdag d. 9. blev der konstateret nyresvigt. Mandag d. 13. september blev han aflivet. Han var over hele weekenden afkræftet og da vi nåede mandag, nåede han at skrige 2 gange. Det er rædselsfuldt at høre en kat skrige og ikke kunne gøre noget. Jeg var på barsel og ringede først grædende til dyrlægen, derefter for at få Kim til at komme hjem. Omkring kl. 14 havde vi en tid. Da blev Amon aflivet. Føj hvor gjorde det ondt og hvor gør det ondt at skrive/at tænke på igen. Ikke engang 3 år gammel og allerede så syg, at der ikke var noget at gøre. Pluds at det selvfølgelig heller ikke ser så godt ud statistisk for Ramses: mor, far og morfar døde af nyresvigt. Omvendt har vi talt om, at han sikkert overlever Seti med flere år, fordi vi nu er opmærksomme på risikoen for andet.

Så ligner din kat et anoreksitilfælde, har kastet op og måske ikke har den store appetit, så se at kom til dyrlægen med den.

2003

Billeder taget hos opdrætter:

I oktober 2003 fik vi tilbudt Ramses far. Vi gik lidt som katten om den varme grød igen. Skulle, skulle ikke. Er 3 for mange? Ville det være for meget med en voksen kat? Ville drengene acceptere ham? Ville han acceptere dem? osv. osv.

Vi valgte at sige ja tak og fik en meget smuk men sky kat inden for dørerne. Overraskende nok var det Seti der væste og spruttede over den nye kat. Ramses tog det hele med ophøjet ro og bød nærmest Amon (Flaming Arrow) velkommen i hans slot.

I forbindelse med, at Teresa var her med Amon fik hun sagt noget om, at Seti jo heller ikke er fra den intelligente linie. Vi tit joket med, at vi har reddet hele den tyske linie bare ved at købe ham. Og vi havde jo nok regnet en eller anden ting ud, for han er også klodset, men han har en flot hale ;-)

Kim prøvede at komme i kontakt med Amon og det lykkedes. Den første dag Amon var hos os fik de kyllingelår. Amon gik som en anden hanløve med sit ind under sofaen. Ret hurtigt kom han ud til køkkenet igen, hvor de to små spiste deres del. "Kan han ikke lide det?" spurgte jeg. Kim kom ud med brusken der sidder på foden af kyllingen og sagde noget i retningen af: Hvad tror du selv? Vi var så stolte af vores to små, fordi de gnavede benet næsten helt fri for kød.  Det var en rimelig stor overraskelse at støde ind i en voksen kat, der kunne finde ud af det.

En anden forskel fra de små til Amon var også, at man kunne høre når han "slog". Når han sloges satte han sig på bagbenene og slog med begge forpoter. Det har de små ikke lært.

Vi har tit talt om, hvad han havde været udsat for med de færdigheder han havde tillært sig og den skyhed han viste det første lange stykke tid. Efter Kim havde fået hans tillid gik det stille og roligt fremad. Jeg fik også lov at kæle med ham, men det tog 6-8 mdr. før fremmede kunne få lov at se ham og RØRE ham.

Han tabte sig hen over sommeren 2004. Vi var til dyrlægen i starten af august, hvor vi fik noget kattemalt, fordi han kastede meget op. Eftersom han også var Somali kunne det jo godt være den lange pels der havde sat sig fast. Han stoppede da også med at kaste op, men tog ikke på. Set i bakspejlet ville det nok have været smart at dyrlægen havde sagt: kom igen, hvis ikke han begynder at tage på snart.

 1. august 2003    Seti var i bad for han kom ud fra bakken med lort på ryggen, som om han havde siddet under Ramses imens han lavede…… Lækkert.

 Den tynde mave stammede fra Giardia. En parasit som angriber kattene i tarmsystemet.

Vi kæmpede med tynd mave i lang tid. Faktisk var den sidste gang vi var til dyrlægen fordi drengene havde tynd mave i januar 2004.

30. juli 2003    Vi tog til dyrlægen kl. 9, for at drengene kunne få deres vaccine. De var ikke så vilde med at skulle køre bil, men da de fik lov at komme ud hos dyrlægen, blev det ok igen.

Vi talte lidt om katte generelt og vores dyrlæge var helt solgt da hun så Ramses. Drengene tog det pænt at blive vaccineret og vi fik også noget mod deres dårlige maver.

Vægten viste:

Ramses:        1600 gr.

Seti:              1800 gr.

Vi bestemte os for at skulle ud at handle og kørte ind til det italienske supermarked. Jeg skal love for, at der havde været gang i den da vi kom hjem. Puder og tæpper på sofaerne lå på gulvet og der var kattegræs i både stue og gang. Til gengæld var der ro hele natten.

23. juli 2003    Drengene er oppe at slås, så vildt at Ramses piber, men det virker ikke at skille dem ad, for de jagter hinanden til de går omkuld og hygger.

 20. juli 2003    Lige så rolige de var i går formiddags, lige så vildt startede de i her til morgen. 4 timer for fulde drøn, men så gik de også omkuld omkring kl. 11 begge to. Kim og jeg tog chancen ved 12-tiden og gik ud i solen, da vi kom ind igen ved 14-tiden for at få frokost var Ramses ved at komme til sig selv og Seti vågnede lige efter frokost.

Kim og jeg talte lidt om et 1 uges jubilæum omkring kl. 10 J

19. juli 2003    Drengene var nogle hyggehoveder her til morgen. De brugte de første 3-4 timer på at sove i nærheden af eller på os. Det er så hyggeligt at være med i og enormt beroligende. Det er også sjovt at følge med i deres indbyrdes kampe og leg.  Nogle gange går det lidt hårdt for sig, men der er ikke noget skrigeri, så vi går ud fra at de er ok.

Setis halten virker som om den har det bedre i dag, og hans aktivitetsniveau er også steget, så måske hans pote er ved at hele.

 17. juli 2003    Da Teresa afleverede drengene sagde hun at Seti trængte til et bad og det nåede vi til i dag. Han kan IKKE lide vand, skal jeg lige love for. Kim holdt og jeg styrede vand og shampoo. Efter badet syntes han dog at det var lidt hyggeligt at ligge i håndklæde og blive tørret. Ramses kom og hjalp til med at tørre ham. Efter han er blevet tør vil vi give hende ret i at pelsen var lidt fedtet.

Kommer

 13. juli 2003    kl. 10 gik både Kim og jeg som katte om den varme grød, for Teresa skulle komme med vores drenge. Hun kom kun ca. 10 min. for sent. Og døren var åben da de alle tre nåede op til etagen. Killingerne kom ind og begyndte deres undersøgelse af lokalerne. Efter et par timer begyndte de også begge to at ville kæle. Seti var halt da vi fik ham, for han havde slået foden ude på hendes toilet om morgenen. Hun havde været ved at ringe for at sige vi burde udskyde det, men havde lidt på fornemmelsen, at vi ikke havde kunnet holde det ud.  Hun sagde, også noget med, at hun håbede at vi kunne styre Ramses og blev glade for ham……… hmm…………

Da vi fik dem vejede de ca.:

Seti               1400 gr.

Ramses         1300 gr.

 9. juli 2003    Er dagen da vi får en mail fra Teresa, hvor der står at vi måske får vores to drenge i weekenden alligevel, hvis hun kan få en tid hos dyrlægen torsdag eller fredag. Det er jo dejligt. Hun sender også et par billeder af dem.

Kommer

 28. juni 2003    Teresa skrev at navnene på drengene var registreret og at de var frække. Hun vender tilbage, når hun ved mere om hvornår de bliver kastreret og vaccineret, men måske man skulle skrive til hende i denne uge og høre om hun har mulighed for at tage et billede af dem… og så ville det vel heller ikke være dårligt at vide, hvad de skal have at spise inden de kommer, så de ikke starter med en dårlig mave.

22. juni 2003    Der var mange katte da vi kom derned. De stod i volierer og godt nok havde Pia fra Piogatta advaret os, men alligevel blev vi vist lidt overraskede. Særligt da vi kom om bagved huset.

 Teresa havde gjort det at hun havde taget de aktuelle 6-7 mdr. ind sammen med de helt små, så vi kunne se dem der var for ikke at forvirre os. Og jeg må sige jeg var solgt, da jeg så en somali (vildtfarvet) på godt 12 uger (f.: 29.03.2003) og en lille vildtfarvet aby på godt 9 uger (f.: 13.04.2003). Jeg fik den fornemmelse jeg manglede da vi var hos Piogatta. Men her ledte jeg efter en sølv-somali og så faldt jeg for en vildtfarvet……… Nå, nok om det solgt var jeg og efter at have været haven rundt og blandt andet hilst på hans forældre, sagde vi at vi gerne ville have de to små, hvis de kunne blive klar til vores ferie som jo starter d. 12. juli. Kalenderen blev tjekket og det viser sig at vi får abyen lige på dagen af hans 12 uger. Vores første billeder af vores katte:

                            Ramses                                                                             Seti

Teresa bad os finde på navne selv og det gjorde vi på vejen hjem. Hvad kunne være bedre end egyptiske kongenavne til to majestætiske katte af en race med oprindelse i egypten?

At skulle gå derfra og vide at der skal gå 3 uger før man ser dem igen er lidt hårdt, for nu vil man bare gerne have at de kommer. Ventetiden er lang.

Teresa fortalte at Ramses har nyresvigt i familien. Både hans mor og morfar er døde af nyresvigt. Hun håber ikke, at det er noget vi kommer til at opleve for årsagen til, at hans mor døde var. at hun først skulle igennem en fødsel, og at de så ikke så symptomerne bagefter. Teresa var ikke selv hjemme, da killingerne blev født. Ramses blev opfostret hos Setis mor.

Seti skulle have været til Tyskland til en opdrætter (hvilket måske også er årsagen til at der ikke stod noget om ham på Dusharas hjemmeside), men nu kommer han så til Nærum i stedet.

Imens vi går og venter er vi gået i gang med at planlægge køb af resten af tilbehøret (Teresa gav os navnet på Likita, som forhandler kattemiljø). Vi var inde på www.likita.dk og fandt ud af at det er billigere at handle kattemiljø hos dem end i en dyrehandel. Og så er det modulopbygget, så er der noget der bliver slidt op, kan det skiftes ud. Den 24. bestilte vi et kattemiljø Pier og en ekstra søjle og et bræt.

Leveringen bliver d. 11. juli, altså dagen inden vores små misser kommer.

12. juni 2003

Jeg havde glædet mig som et lille barn til at komme ud at se på katte. De havde 3 stk. fra december, 2 piger (Italia og Joy) og en dreng (Judt).

Efter at have set dem i levende live syntes vi at de var søde, men der manglede noget. Vi blev enige om at Judt var den der kom tættest på, så vi skulle finde en legekammerat til ham. Og så var de sølv. Det var jo hvad jeg gerne ville have.

2. juni 2003    Jeg havde brugt lidt tid på Internettet og var fast besluttet på at det skulle være to (for det mente samtlige opdrættere af somali og aby), hvor Kim til at starte med syntes det skulle være en. Vi fandt frem til et par opdrættere, der havde killinger på ca. 6 mdr. så det ville være passende at have en somali og en aby, syntes jeg. Vi startede hos Piogatta:

April 2003    blev det vedtaget på en generalforsamling, at vi måtte have kat. Vi havde selv lagt et forslag op. Kim talte varmt for abyssinieren og jeg ville gerne have en med lidt pels (det blev så somalien).

Vi passede Toffie for en arbejdskollega i januar og februar 2003. Det gav virkelig blod på tanden på at få vore egne. Det er første gang jeg har boet sammen med en kat, så det var et forsøg på om det overhovedet var noget og jeg kan kun sige: DET var det.